Afstivning af hæklerier

For at de snefnug jeg har hæklet har jeg prøvet at afstive dem med kartoffelmel. Det er første gang jeg har skulle afstive noget hæklet/strikket og jeg kan se at der er flere måder, men jeg synes at kartoffelmelmetoden var den mest tiltalende.
Det gik ikke ligefrem som det skulle med de første tests, så jeg har også taget lidt billeder af det man IKKE skal gøre. Jeg blev bekræftet i at man skal have lidt kildekritik, ikke alt på internettet er sandt :)
Snefnuggene spændes ud efter de er dyppet i væsken for at de holder formen
Afstivning med kartoffelmel
1 tsk kartoffelmel opløses i koldt vand i en kaffekop (1/3 af koppen fyldes), hvorefter der fyldes op med kogende vand oveni.
Når der bare er koldt vand i skal der hele tiden røres i det for det ikke bundfælder og når det kogende vand kommer i tykner det og bliver mere klart i det og det kan ikke bundfælde mere.
Nu dyppes det hæklede i suppen og man lader det ligge i 1 minuts tid.
Hvis det skal være fladt, kan det spændes op på bagsiden af en sofahynde med knappenåle til det er tørt og stift.
Let tyknet, lidt uklar væske klar til at dyppe hæklerier i
Faldgrube 1
Hvis vandet ikke opnår høj nok temperatur forbliver det som noget hvidligt væske hvor kartoffelmelen bundfælder. Hvis man alligevel prøve at dyppe hækletøjet heri tørrer det op uden at være afstivet og når man rør ved det kan man se et fint las kartoffelmel på fingrene.
Faldgrube 1 - Kartoffelmelen fælder ud og gør væsken mælkehvid
Faldgrube 2
Hvis man tænker: "Den kan godt klare lidt mere kartoffelmel, den skal være stiv som et bræt" så risikerer man at det tykner til en stor snotklat som man ikke kan dyppe noget som helst i...
Faldgrube 2 - For meget kartoffelmel giver bare en stor gang slim

Etiketter: ,