Brødpose af gamle jeans

For nogle uger siden fandt jeg en stak kasserede jeans, jeg havde gemt til mere kreative tider. Jeg er nu ved at arbejde mig igennem de 4 par jeg havde liggende og vil udgive flere indlæg med hvad det blev til, for mulighederne er nærmest uendelige når det kommer til genbrug af gamle cowboybukser.
Buksebenene er især oplagt til at lave brødposer synes jeg hvis man ikke er så mange, poserne er et lukket rør og så kan man evt. folde kanten ned så man kan se foret. Denim har også en god isolerende effekt da det er tykt og kraftigt, så det holder boller og brødvarme.
De er hurtige at lave og det er en fin værtindegave. Man kan også bruge dem til andet end brød, feks. strikketøj, klementiner, nødder, opbevaring af fyrfadslys, osv.
En brødpose af gamle jeans kan også bruges til andet
Brødpose af gamle jeans
Klip et stykke bukseben, der hvor det er mest lige, det er som regel i bunden, ved skridtet bliver de bredere. Man vælger jo selv højden, hvis den skal have en foldet kant klipper jeg et stykke der er 24-25 cm højt, hvis den ikke skal have en foldet kant har jeg lavet dem 19-20 cm høje.
Foret skal have samme mål, og de bukseben jeg har lavet har haft mål, så jeg har skulle klippe et stykke på 20/25 cm x 42 cm. Det stykke syes sammen på den korte led, med vrangen udad.
For at beregne bunden har jeg haft fat i min 9. klasses matematik, for jeg kender jo omkredsen, som er ca. 40 cm, hvis man tager 2 cm fra til sømrum. Så for at finde ud a hvilken tallerkenstørrelse jeg skal bruge til at tegne en cirkel efter har jeg beregnet følgende:
Cirklens omkreds = pi x diameter
40 cm =  3,1416... x diameter -> Diameter = 40 cm/3,1416... -> Diameter = 12,7 cm (dvs. lidt større pga. sømrum)
Jeg havde en gammel konservesdåse der var lige under 15 cm, så der var godt med sømrum.
En brugt Jalapenos konserves dåse var lige unde 15 cm i diameter
Både til det indvendige og udvendige skal man altså bruge et rør og en bund der syes sammen med vrangen udad
Nu skal cirklerne syes på deres rør, husk at vrangen skal vende udad. For at foret ikke skøjter rundt, kan man sy de 2 cirkler sammen bagefter, igen med vrangen udad. Men det er ikke nødvendigt, det er kun for at foret sidder fast i bunden.
De 2 dele er nu klar til at blive samlet
Man kan sy de 2 bunde sammen, så foret sidder fast i bunden
Cowboybenet vendes nu med den rette side udad, foret skal stadig vende med vrangen udad og kommes ned i cowboyrøret. Nu bukkes enderne i toppen, så man kan sy ligeud hele vejen rundt for en pæn kant. Hvis den skal foldes, skal den være pænest på for-siden og hvis man ikke folder kanten ned, skal den være pænest på cowboysiden. Så jeg syer på den side der skal vendes ud af, da det så er nemmest at styre hvilken side der bliver pæn.
Kanterne foldes ind og der sættes nåle i
Hvis man vil kan man sætte et pyntebånd eller blonde ned mellem de foldede kanter

Etiketter: , ,