Jordbær is

De sidste fuglereder jeg lavede (se her), er blevet brugt til en lækker sommerdessert spækket med jordbær. Jeg kan bedst lide smagen af rå jordbær, og jeg kan ikke finde en god jordbæris på markedet, som ikke koger bærrene.
Jeg har sjusset mig frem til en god sammensætning, hvor der er knald på jordbærsmagen, men den bliver lidt krystalliseret da der er meget væske i, og jeg har ikke en ismaskine.
Jeg ville prøve at lave jordbærswirls, men det hele faldt til bunds under frysningen, så der lå et lag jordbærsauce i bunden af isbøtten, men det smagte godt alligevel!
De jordbær jeg brugte, var søde danske bær, så hvis de er ldt syrlige skal man måske skrue lidt op for sukkeret.
Hjemmelavet jordbæris i fuglerede
Jordbæris (stillefrys)
500 g jordbær, blendet  (hvoraf der laves en sauce af 100 g + 30 g sukker)
150 g sukker
4 æggeblommer
1/4 piskefløde, pisket stift

Æggeblommer og sukker piskes lysegule.
Det vendes med de blendede jordbær og flødeskummet.
Ismassen hældes i en form og jordbærsaucen kommes oven i.
Det sættes på frys til dagen efter.
Når den skal spises, lader jeg den stå på køkkenbordet i over 15 min eller i køleskab 1 times tid, for at den bliver blødgjort og krystalliseringen ikke er så slem.

Etiketter: ,